Butikschef til nyåbnet håndværkerbutik i Thisted

Har du super forståelse for salgsoptimering, og kunne du tænke dig at få ansvaret for en ny butik, som du får rig mulighed for at præge? Så er det måske dig, der sikrer god service og høje salgstal i vores butik i Thisted som vores nye butikschef.
Upprättad
Ansökningsfrist
den 29 augusti 2017
Förväntad start.
den 1 november 2017
Antal jobb
1
Anställningsförhållanden
Fast
Antal timmar
Fulltid
Anställning
Fast
Arbetsplats
Danmark > Nordjylland > Thisted Kommune

 

Butiksoptimering og daglig drift
Som butikschef kommer du til at indgå i et team af fire dygtige medarbejdere. Overordnet set er det dit ansvar at stå for butiksoptimering via salgsfremmende aktiviteter for at skabe mest muligt trafik i butikken.

Du har ansvaret for den daglige drift af butikken, herunder personalet, men først og fremmest betjener du kunder på lige fod med dine kolleger. Herudover står du bl.a. for at:

  • booste salget i nærområdet ved at have fingeren på pulsen omkring lokale aktiviteter
  • lave target lists over nye potentielle kunder og besøge dem
  • holde leverandørarrangementer og events for at vise nye produkter
  • være i løbende dialog med vores eksterne sælgere

Gode kolleger med stor viden

Du bliver en del af Danmarks førende teknikgrossist. Her træder du ind i et fagligt ambitiøst miljø kendetegnet ved uhøjtidelig professionalisme, stort engagement og naturligt fokus på at skabe vækst og udvikling. Når du starter, vil der være mulighed for oplæring i vores produkter samt sparring med dine 3 medarbejdere.

Erfaring med salg, god service og ledelse

  • Du har flair for salg og betjening af kunder. Her kan du både komme fra en intern – eller ekstern salgsposition.
  • Du er måske handelsuddannet inden for el, vvs, værktøj eller også har du erfaring fra en lignende stilling, men det er ikke afgørende.
  • Du har før haft ansvar for dine egne medarbejdere.
  • Har du erfaring med SAP, er det en fordel.
  • Helt ideelt har du kendskab til nærområdet og fingeren på pulsen med, hvad der sker.

Det falder dig naturligt at begejstre og få kunderne til at lytte til dig. Som person forventer vi, at du er udadvendt, samt at du ved, hvad der skal til for at booste salget. Vi tilbyder til gengæld en attraktiv lønpakke, gode kolleger samt sundheds- og pensionsordning.

Er du interesseret?
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Niklas Boserup på 36 95 53 89. Ønsker du at søge denne stilling, så klik på linket ud fra "Søg jobbet her" nedenfor. Ansøgningsfristen er den tirsdag den 29. august.

Vi holder løbende samtaler med relevante kandidater.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skicka din ansökan

 

Søg jobbet her: https://www.jobindex.dk/ansoegninger/ny/811056

Om Lemvigh-Muller A/S:

Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Koncernen beskæftiger 1.200 medarbejdere, primært inden for salg, indkøb og logistik, fordelt på vores 24 lokationer rundt i landet. Lemvigh-Müller er Danmarks førende stålgrossist og har også landets mest omfattende tekniske produktprogram til el- og VVS-installationsbranchen, industrien samt byggeri og håndværk. Det består af mere end 300.000 varenumre, hvoraf mere end 100.000 er lagerlagte. I Lemvigh-Müller lægger vi stor vægt på vores værdier om at være Menneskelige, Kompetente, Engagerede og Nytænkende. Læs mere på www.lemu.dk/om-os.

 





Kontaktinformation
Lemvigh-Müller A/S
Stationsalleen
2730 Herlev
Danmark

Telefon: +45 36 95 50 00
Fax: +45 36 95 50 01


Se hemsidan
Se hela profilen

Sänd till en kollega

0.126